Welcome to Blogster!
739,068 Blogster Users  |  364,642 Posts
 
 
 

webmayn123

 

Blog Traffic: 19766

Posts: 93

My Comments: 0

User Comments: 0

Photos: 5

Friends: 0

Following: 0

Followers: 0

Points: 1580

Last Online: 83 days ago


 
 

Visitors

No Recent Visitors
 

Om internet og overforbrug

Added: Tuesday, October 22nd 2013 at 7:15am by webmayn123
 
 
 

Jeg har lige fået et reality check. Og det var en af de grimme. Dem, hvor man virkelig ikke troede, at det stod særligt slemt til. Og så finder man ud af, at det er helt tragisk. Jeg kan ligeså godt starte med at indrømme det: Jeg har et overforbrug. Et overforbrug af internet. Mit bredbånd gløder simpelthen, og får kun pause i de 6-7 timer, jeg sover på et døgn. Det er simpelthen det sidste, jeg gør, inden jeg sover og det første jeg gør, når jeg står op. Malker lidt på bredbåndet.

På arbejdet er det det første, jeg gør når jeg møder ind omkring kl. 9.00. Jeg tænder computeren, og hvis der en sjælden gang imellem er problemer med bredbåndet, forsinker det mig med det samme. Jeg bliver frustreret, når det ikke virker. Men okay, for at forsvare mig selv, arbejder jeg med online marketing, så der er en ret god grund til, at jeg er afhængig af velfungerende og hurtigt bredbånd i mit arbejdsliv.

Så det, der overraskede mig mest, var hvor meget jeg bruger mit internet derhjemme. Jeg er ikke mindre online når jeg tager hjem fra arbejde, end jeg er, når jeg arbejder. Min mand bad mig den anden dag om at lægge mærke til, hvor meget jeg egentlig er online. Han havde vist en idé om, at jeg er godt og grundigt bredbåndsafhængig. Og ganske rigtigt. Under tre timer af min aften derhjemme var jeg ikke online. Jeg tjekkede mails, facebook, så på ferier, så en film på Netflix, betalte regninger og læste opdateringer fra børnenes skolelærere. Alt sammen på nettet.

Det var lidt af en øjenåbner. Og det er ikke fordi, at jeg på nogen måde skal være internetfri. På ingen måde. Jeg elsker internettet og dets muligheder. Og internettet er på mange måder mit job. Men jeg vil prøve at være en lille smule mere opmærksom på, hvor meget spildtid jeg bruger på internettet. Så kan det også være, at vores bredbånd kan få en lille pause fra overbelastningen i ny og næ.

User Comments

Post A Comment

This user has disabled anonymous commenting.